Gå til hovedindhold

Hjerneskade & Beskæftigelse

Afdelingerne i Center for Hjerneskade & Beskæftigelse er fordel mellem hovedområderne Hjerneskadedelen og Beskæftigelsesdelen.

Indhold

    Hjerneskadedelen

    Målgruppen for centerets Hjerneskadedel består dels af borgere med erhvervet hjerneskade (Serviceloven § 85), der enten bor i egne boliger eller på bosted i Aabenraa Kommune, dels af borgere der bor på bosted med medfødt, multipel funktionsnedsættelse og med omfattende skader både fysisk, kognitivt og kommunikativt. Hjerneskadedelen rummer også borgere i aktivitets- og samværstilbud (Servicelovens §104) samt VSU (Voksen Specialundervisning).


    Blandt målgruppen er også borgere med fysisk og verbalt udfordrende adfærd, misbrug, tilsynsdomme og med flere diagnoser i form af psykiatriske diagnoser, erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning.

    Hjerneskadedelen består af 4 afdelinger i Tinglev og Kliplev samt VSU (voksenspecialundervisning).

    Afdelingerne fordeler sig på følgende lokationer:

    • Mads Clausensvej Tinglev, aktivitetscenter
    • Kliplev Hovedgade, bosted og aktivitetscenter
    • Sønderskovvej Tinglev, bosted
    • Sønderskovvej Tinglev, bostøtte

    Den enkelte borger har egne individuelle mål. Borgere og medarbejdere samarbejder aktivt om at opnå målene sammen. Dette sker via små overskuelige mål i hverdagen, der justeres i takt med borgerens ressourcer og udvikling. 

    Læs mere om de forskellige afdelinger i Beskæftigelsesdelen under punktet ”Sådan er vi organiseret”

     

    Beskæftigelsesdelen

    Målgruppen for centerets Beskæftigelsesdel er borgere i beskyttet beskæftigelse (Serviceloven §103), borgere i aktivitets- og samværstilbud (serviceloven §104) samt STU-elever (Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov).  
    Fælles for dem er, at det er unge og voksne under folkepensionsalderen med en psykisk sårbarhed og/eller borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 
    Hovedformålet med indsatsen er, at støtte borgeren til at mestre et så selvstændigt et liv som muligt, herunder også at borgeren får mulighed for at arbejde i erhvervslivet gennem støttet beskæftigelse eller direkte ansættelse.


    Beskæftigelsesdelen består af 4 afdelinger i Aabenraa og Rødekro.

    • Hærvejshuset, beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud
    • Kilen, beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud
    • Næstmark, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
    • Broen, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

    Vi planlægger og organiserer tilbuddene i Beskæftigelsesdelen med udgangspunkt i den enkelte borgers lyst, evne og behov.

    Det er vores vision at tilbyde attraktive tilbud, som lever op til borgernes behov og forventninger. Vi kompetenceudvikler og arbejder ud fra et læringsperspektiv, og overordnet skal arbejdet og undervisningen have en værdi for borgerne.

    Læs mere om de forskellige afdelinger i Beskæftigelsesdelen under punktet ”Sådan er vi organiseret”