Gå til hovedindhold

Foredrag og oplæg

Vi udbyder forskellige offentlige foredrag og oplæg, som du kan læse mere om herunder.

Indhold

    Kontakt hjerneskadekonsulent Ulla Dybro, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere. 

    Vi kan også bestilles til din virksomhed eller forening, f.eks. til temadage eller fælles arrangementer. 

    Mange mennesker med skader og udfordringer, der påvirker hjernen, oplever hjernetræthed som en følgevirkning. En overvældende træthed, som er helt anderledes end almindelig træthed. En træthed som ofte er en stor belastning i dagligdagen. 

    Hvad er hjernetræthed? Og hvad ved man om årsager til hjernetræthed?
    Hvilke situationer i hverdagen belaster hjernen mest, og hvilke strategier kan man bruge for at reducere trætheden?

    Ved at deltage i foredraget: 

      • Får du indsigt i og en forståelse af, hvad hjernetræthed er. 
      • Er du ramt af hjernetræthed, vil du kunne få strategier med dig i forhold til at reducere trætheden og derved opnå en bedre trivsel og mestring af din hverdag. 
      • Får du strategier til at støtte op, hvis du arbejder med eller er pårørende til et menneske, som er ramt af hjernetræthed. 

    Målgruppe for foredraget: 

      • Borgere, som oplever sig ramt af hjernetræthed grundet eksempelvis en hjerneskade, hjernerystelse, PTSD, depression, stresssymptomer og lignende. 
      • Medarbejdere som arbejder med borgere, der virker "hjernetrætte". 
      • Pårørende til borgere med hjernetræthed.

    Det gode samarbejde mellem borger, pårørende og fagprofessionelle er vigtigt for alle parter, ikke mindst for at kunne skabe den bedst mulige trivsel for den borger som samarbejdet drejer sig om.

    Nogle gange kan samarbejdet desværre udvikle sig i den forkerte retning, hvor kommunikationen er gået skævt, og konflikterne skaber vanskeligheder, så parterne er blevet modspillere frem for gode medspillere.

    Indhold: 

    • Hvordan samarbejdes med borgere og pårørende, så det foregår mest positivt og konstruktivt? 

    • Hvordan kan fagprofessionelle forebygge og håndtere konflikter gennem kommunikation og bevidsthed om egen evne til mentalisering, selvindsigt og perspektivskifte. 

    Emner der bliver berørt på dagen:     

    • Kommunikation og relationskompetence 

    • Mentalisering 

    • Magt og sprog 

    • Perspektivskifte 

    • Selvindsigt 

    • Autencitet  

    • Personlige værdier 

    • Konflikthåndtering 

    • Selvindsigt og tolkning af adfærd 

    • Afmagt, og om hvordan man dæmmer op for udbrændthed og forråelse 

    • Mestringsstrategier fra belastningspsykologien 

    Dit udbytte af dagen:  

    • At du får styrket dine færdigheder i at indgå og udvikle det professionelle samarbejde med borgere og pårørende.                                                                                                             

    • At du opnår indsigt og tilegner dig selvbeskyttende strategier og derved oplever dig bedre rustet til at kunne være i de følelsesmæssige reaktioner i mødet med dig selv, borgere og pårørende.


    Form:
    Undervisningen foregår som formidling af teori, men der lægges i høj grad op til, at undervisningen er dialogbaseret 

    Underviser inddrager egen praksiserfaring i eksempler og bestræber sig på at formidle teoretisk stof på en levende og billedlig måde. Formålet er, at deltagerne skal opleve, at teorien kan kobles direkte til deres praksis på arbejdsstedet og byder ind med egne oplevelser og erfaringer samt er deltagende i undervisningen. 

     

    Målgruppe:
    Kurset varer 6 timer og er målrettet alle professionelle, der samarbejder med borgere og pårørende.  

    Efter flere dokumentarer og historier i medierne om massivt omsorgssvigt på plejecentre og i hjemmeplejen, er begreber som omsorgstræthed, moralsk stress og forråelse blevet centrale begreber i den offentlige debat.
    Men hvad gemmer sig bag begreberne?
    Hvad er det for mekanismer, der gør, at man som professionel kan komme så langt ud?
    Hvordan kan vi som professionelle forebygge afmagt og forråelse?

    Ved at deltage i foredraget: 

      • Får du indsigt i, hvad der står bag afmagt, forråelse og omsorgssvigt. 
      • Får du indsigt i, hvordan du nemt kan komme i forråelse. 
      • Får du indsigt i, hvordan du og din kolleger kan forebygge og undgå at komme i forråelse. 
      • Har du mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debat.

    Målgruppe for foredraget: 

      • Alle fagprofessionelle, som arbejder med mennesker.